Hvad er tykkere end blod...?

Helgens Låt #4

Det er sgu lidt trist at læse til eksamen en fredag aften, så jeg prøver at overbevise mig selv om at arbejde er lidt ligesom at lege... LAZRtag hjælper mig med selvbedraget så godt de kan..

"I'm a lot like you were"

Efter et par uger i et sort hul af eksamensstres blev jeg i dag sluppet ud i solen og har nydt den varme dag i parker og genbrugsbutikker på Söder (med god samvittighed for en gangs skyld!)

Imens jeg befandt mig dybt i det sorte hul brugte jeg naturligvis en del tid med overspringshandlingen facebook. En dag gennemgik jeg de 279 taggede billeder af mig selv. Langt de fleste var festbilleder fra nytårsfester, fødselsdagsfester, afskedsfester, kollegiefester, Roskilde Festival, Gula Villan, Elektroniske Tirsdage, Dunkel, SLICK osv. Situationer der mere eller mindre minder om hinanden og hvor jeg for det meste ligner mig selv. Nogle gange mindre heldige udgaver af mig selv en andre gange. Heldigvis er man jo efterhånden ganske rutineret i at håndtere de mindre heldige udgaver i den digitale visualitets tidsalder, hvor det vrimler med billeder af én på nettet. Det sjove er, at selve digitaliseringen af sociale situationer af og til bliver en central del af den sociale situation. Mobilkameraet og digitalkameraet bliver ofte et legetøj og kan være en motiverende festfaktor.
Det handler om på én side om at fastholde nuet og på en anden side om at dokumentere det. Først leger vi med at fastholde nuet, sidenhen uploader vi det på facebook, tagger og evaluerer.

Under min "klikken" gennem de mange fotoalbums, var der pludselig ét billede, som særligt fangede min opmærksomhed. Jeg kunne huske jeg havde set billedet før, men jeg havde åbenbart ikke tidligere opdaget dets særegenhed - hvorfor det skildte sig ud fra resten. Forskelligt fra de andre 178 billeder var det ikke et billede af et forgangent nu, men et billede af et fremtidigt.
Billedet som oprørte mig, skulle tydeligvis forestille mig omgivet af festglade mennesker - gode venner, jeg kender godt - men det var ikke mit ansigt jeg så. Det var min oldefars.
Jeg så helt tydeligt min oldefars ansigt i mit. Ligheder jeg aldrig før havde bemærket. Træk som kun var hans og kun var mine. Jeg så mig selv som gammel. Og jeg siger ikke, hvilket billede det er ;-)