Fem minutters forår

En næsten lydløs regn falder i dette øjeblik over Lappis og jeg har åbnet mit vindue på vid gab og indånder duften af blomstrende træer, våd asfalt og forårsregn og jeg hører summen af fjern trafik og løsrevne ord fra samtaler og latter fra mennesker, der bevæger sig rundt i kollegiets stisystem og lyden af deres skridt giver ekko mellem blokkene og regnen tager til og prikker mod vindueskarmen og jeg får lyst til at gå ned til søen og se dråberne slå mod vandspejlet.