tirsdag den 13. maj 2008
Som Janet altid har sagt,..
En helt forrygende uge med besøg fra fædrelandet sluttede i går og jeg har tænkt lidt over, hvad det helt præcist var, der gjorde den så forrygende.
Tirsdag til torsdag havde jeg besøg af mine forældre, min søster og min mormor og set i bakspejlet, var det ikke sightseeing i Gamla Stan, bådtur i Skærgården, dyre restauranter eller gamle huse på Skansen som løftede besøget op i kategorien forrygende. Dét jeg først og fremmest vil huske fra min mors 50-års fødselsdag i Stockholm, er at være på James Bond-aktion med min far i et storcenter i City, at løse kryds-og-tværs med min mormor og at flade ud med mor, far og søster på en dobbeltseng på hotellet og grine højt af The Simpsons.
Torsdag til mandag stod den på skankin' it up - Stockholm style med Paw, Phie, Tom, Johan og söderpigerne Signe og Maria og når jeg tænker tilbage på de sidste par dage er det ligeledes kendetegnende, at det bedste egentlig ikke var alt postyret. Don't get me wrong - det var vildt skægt at skanke den op på Club G og SLICK, men lige nu tænker jeg med større ømhed tilbage på eksempelvis "cancer from above" på Mariatorget, at sidde i solen og stene ved Lappis Beach, Kungsträdgården og på tag-"terrassen", at gå aftentur ved vandet bag ved Södersjukhuset og kortspil og søndagslal hos söderpigerne.
Det er måske en sentimental og banal erkendelse, men banale erkendelser er nogle gange de vigtigste. De kan være så indlysende, at man ikke får øje på dem og når de så lige pludselig viser sig for én, står det lysende klart, at banalitet er tæt forbundet med meningen med livet. Eller også fokuserer vi så meget på uvigtige ting, at vi bliver nødt til at tilføre dem en symbolsk værdi, for at vi ikke føler vi spilder vores liv - og i den proces underkender og nedprioriterer vi så de virkelig vigtige erkendelser i livet ved at banalisere dem.
Min sentimentale og banale erkendelse fortjener at blive ledsaget af en pladder-romantisk og banal popsang. Janet siger det gang på gang, men ingen andre steder siger hun det mere lige ud og klart som sammen med Luther Vandross på The Best Things In Life Are Free. Nyd den og tænk over, hvor simpelt og banalt livet er eller burde være..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar